NYT NEURO-REHABILITE-RINGSHUS PÅ RIGSHOSPITALET GLOSTRUP
Neurorehabilitering er rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne forårsaget af neurologisk sygdom som traumatisk hjerneskade eller rygmarvsskade. Rehabiliteringen er rettet mod, at patienterne bliver i stand til at mestre deres liv og udføre daglige færdigheder under nye betingelser, uanset om de er hjerneskadede eller rygmarvsskadede.
VISION
Visionen for det nye hus er at skabe et Neurorehabiliteringshus af høj arkitektonisk kvalitet med visionære og æstetiske løsninger inden for bygningsdesign, landskabsplanlægning samt teknik og
drift. Glostrup Hospital ønsker et byggeri, der designmæssigt understøtter rehabiliteringen af patienter og bidrager til et tværfagligt arbejdsmiljø for personalet ved at udfordre bestående arbejdsgange i bestræbelserne på at skabe forbedringer.
VORES ENTREPRISE
Vi står for lukningsentreprisen på byggeriet, hvilket indebærer at vi skal opsætte glasfacader og lette aluminiumsfacader. Stueetagens og altanernes facade beklædes med cedertræ, der giver et varmt og indbydende udtryk. Derudover står vi for døre, vinduer og porte samt tagdækning. Grundet uforudsete forsinkelser på byggeriet har vi gennem et par intense sommer-uger i tæt samarbejde med bygherre forceret arbejdsindsatsen og monteret facadeelementer i døgndrift for at opnå tæt hus, så apteringen kunne påbegyndes.
ELEMENTPRODUKTION PÅ EGEN FABRIK
Vi har til byggesagen tænkt utraditionelt og indrettet egen fabrik med elementproduktion. På fabrikken samles de mange elementer, der skal bruges til facadebeklædningen og fragtes den korte vej fra fabrik til byggeri.
Fakta
Adresse
Nordre Ringvej 57, Glostrup
Bygherre
Region Hovedstaden
Storentreprenør
Juul & Nielsen A/S
Arkitekt
AART Architects
Ingeniør
COWI A/S
Udførselsperiode
2020 - 2021
Byggesum
115 mio. kr.
Areal
24.500 kvm