Helheds-renovering af Pilehaveskolen
Pilehaveskolen er opført i 1969 og er siden da blevet ombygget og tilbygget i mindre omfang. Skolen skal gå fra at være en fire-sporet skole til at være en tre-spors skole med et to-sporet 10.klasses afsnit, der dækker hele kommunen.
Fakta
Adresse
Horsbred 197, Vallensbæk
Bygherre
Vallensbæk Kommune
Hovedentreprenør
Juul & Nielsen A/S
Arkitekt
BBP Arkitekter A/S
Ingeniør
Tyréns A/S
Udførselsperiode
2016 - 2017
Byggesum
56 mio. kr.
Facadeudskiftning og omfordeling af lokaler
Ombygningen og renoveringen omfatter hele skolen og er af hensyn til elever og lærere opdelt i fem etaper.
Skolen er opført i en kamstruktur med 2 x 5 stk stort set ens bygninger placeret i forbindelse med en langsgående gangforbindelse - ”Strøget”. Hver etape udgør to af blokkene, beliggende overfor hinanden.
Alle facader skal udskiftes og det samme skal skolens varmesystem. Herudover omdisponeres der på lokalerne i flere af blokkene. Blandt andet bliver skolens bibliotek/mediatek flyttet og der indrettes nye personalefaciliteter i det tidligere bibliotek. Generelt nedlægges der basislokaler og oprettes nye fælleslokaler, mens faglokalerne forbliver intakte.
Alle gangarealer får ny loftbeklædning og der indrettes nye toiletkerner på ”Strøget”.
Udenomsarealer får et løft og der miljøsaneres
I forbindelse med facaderenoveringen er der også afsat midler til at få nyetableret 5 eksisterende haver, bibliotekshaven, ny hovedindgang, den blå have og den kreative have. Arbejderne finder sted i takt med at facaderenoveringen færdiggøres i de enkelte etaper.
Samtidig trimmes en del af den eksisterende beplantning og der fældes en del beplantning, der står for tæt på bygningerne.
Miljøsanering
Der er undervejs i byggesagen konstateret både asbest og PCB og der er således foretaget miljøsanering i forbindelse med renoveringen.