Ombygning af forhal og modtagelse for blodprøve-tagning
Vi udførte storentreprise 01, der omfattede murer, tømrer, maler og gulventreprisen. I alt berørte ombygningen 1.520 kvm. fordelt med 760 kvm. forhal og 760 kvm. modtagelse for blodprøvetagning på henholdsvis plan 01 og 02.
Fakta
Adresse
Skovlyvej 1, Randers
Bygherre
Regionshospitalet Randers
Storentreprenør
Juul & Nielsen Vest A/S
Arkitekt
LINK Arkitektur A/S
Ingeniør
Stokvad A/S (VVS & VENT), Spangenberg & Madsen A/S (EL)
Udførselsperiode
2017 - 2018
Byggesum
3.7 mio. kr.
Areal
1.520 kvm
HOSPITAL I DRIFT
Mens ombygningerne stod på var hospitalet fortsat i drift og der skulle derfor tages hensyn til hospitalets ansatte, patienterne og de besøgende. Samtidig med at denne byggesag gennemførtes blev der fortaget en ombygning af tilstødende lokaler i anden entreprise, hvilket betød, at der var en række grænseflader til den anden entreprise, så der også skulle koordineres med entreprenørerne på denne opgave.
Arbejderne på plan 01 foregik direkte under intensivafdelingen, der var følsom overfor støj og rystelser. Derfor skulle arbejdet planlægges så det tog størst mulig hensyn til intensivafdelingen.
FRA MØRKE TIL LYS
Oprindelig var hovedindgangen opført med røde teglstensvægge og to store betontrapper. Nu fremstår hovedindgangspartiet lyst, venligt og imødekommende med vandskurede hvide vægge og nye hvide dampalofter. Der blev indrettet ny reception, apotekerudsalg, kiosk og café, der alle er integrerede i ankomstområdet. Ved caféen har vi leveret en plantevæg på 120 kvm. Der er med til at give et godt indemiljø.
På Plan 02 byggede vi den gamle skadestue om til blodprøvetagningsklinik med tilhørende reception.