Helheds-renovering af skole

Peder Lykke Skolen er opført i 1974 og er opført  med blanke teglstensvægge både udvendigt og indvendigt. Der er store tagflader med lav hældning og rytterlys. Byggeriet er i en etage med kælder eller krybekælder under. De brune teglsten går igen i gårdrummene hvor halvmure og støttemure er udført i samme materiale. Alle overflader i gårdrum og udendørs gangarealer er i røde brændte teglsten.

Fakta

Adresse


Brydes Allé 25, Kbh. S

Bygherre


Københavns Kommune

Hovedentreprenør


Juul & Nielsen A/S

Arkitekt


Nøhr & Sigsgaard

Ingeniør


EKJ Rådgivende Ingeniører

Udførselsperiode


2018 - 2019

Byggesum


175 mio. kr.

Ombygning, renovering og kapacitetsudvidelse

Den eksisterende skole blev helhedsrenoveret og ombygget og der blev opført en ny bygning indeholdende lokaler til madskole og naturfag. Derudover er der etableret nye ledninger og tekniske anlæg i terræn, legepladser er blevet renoveret og nye legepladser er etableret.

Den ny bygning er på 1.950 kvm og indrettet med faglokaler. Inden etableringen af den ny bygning blev en eksisterende skurbygning og en del af muren ind til skolen nedrevet. En del af teglstenene blev genanvendt til reparationer andre steder på skolen.

Skolen var i drift under renoveringen

Skolen var under hele byggesagen i drift. For at kunne huse eleverne opsættes pavilloner på forpladsen mod Brydes Allé. Det gav mulighed for at kunne lukke hele områder af mens renoveringen stod på. Renoveringen var opdelt i faser i tæt samarbejde med skolens ledelse. Der blev fra starten etableret et godt samarbejde mellem byggeledelse og skoleledelse, så der fra start var fokus på at få hverdagen til at fungere for elever og lærere.

Artboard 1 1/12

Artboard 1 2/12

Artboard 1 3/12

Artboard 1 4/12

Artboard 1 5/12

Artboard 1 6/12

Artboard 1 7/12

Artboard 1 8/12

Artboard 1 9/12

Artboard 1 10/12

Artboard 1 11/12

Artboard 1 12/12

Logistikken var vigtig

Der var begrænset plads til opbevaring af materialer på skolens matrikel og samtidig skulle der fortsat være sikre adgangsveje for skolens elever. For at sikre trygge adgangsveje og en god byggeplads anvendte vi i størst muligt omfang Just-in-Time leverancer af materiale til byggesagen.