Wow, hvor ser Rigets helipad lille ud heroppefra

Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet udbygger Panum-komplekset med Mærsk Tårnet. Juul & Nielsen udfører kompletteringsentreprisen i den 15 etagers høje bygning, der bliver et fyrtårn inden for grundforskning inden for områder som kræft, demens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi.

Fakta

Adresse


Blegdamsvej, København

Bygherre


Bygningsstyrelsen

Arkitekt


C.F. Møller

Udførselsperiode


2014 - 2017

Byggesum


137 mio. kr.

ET FYRTÅRN INDEN FOR FORSKNING

De nye kvadratmeter vil hovedsageligt gå til undervisningslokaler og auditorier samt forskningslaboratorier til seks af det Sundhedsvidenskabelige Fakultets institutter. Derudover bygges også ny kantine, cykelkælder og ny hovedindgang. Arealet fordeler sig med 24.700 kvm på laboratorier, kontorer og fællesfunktioner + 18.000 kvm til foyer, kantine, auditorier, undervisningslokaler og teknik. Juul & Nielsen har bl.a. ansvaret for udførelse af skeletvægge, glasvægge, indvendige døre, glasværn, indvendig solafskærmning og vindeltrapper. Projektet indebærer 25.000 kvm vægge af forskellige typer, 1.300 indvendige døre, 6000 kvm glas systemvægge, den 75 meter høje vindeltrappe i atrium samt de øvrige trapper i bygningen, 3.000 stk indvendige screens, 1.500 stk cykelstativer i kælderen.

”Laboratorieindretning er en helt særlig disciplin, hvor arbejdet skal leve op til en række lovgivningsmæssige krav, som gælder for arbejde med genetisk modificerede organismer (GMO) i sterile miljøer. Alene de 1300 døre har en kompleks automatik, der skal spille sammen med KU’s adgangs-og kontrolsystem i forhold til døre, sluser og interlock og tilpasses forskellige adgangsniveauer og timingen af de perioder, hvor der ikke er adgang til et bestemt laboratorie i et vist antal timer. Oveni kommer tæthedskravene til laboratoriebyggeri, udsugning og niveauer for undertryk/overtryk, finjustering af pumper til ventilationssystemer, afskærmning og mørklægning, som består af folie på glas med en fuge, som skal leve op til bestemte GMO-krav for tæthed og rengøringsvenlighed.”

Projektchef Martin van der Watt, Juul & Nielsen

Garvede laboratorierotter

Juul & Nielsen har tidligere renoveret klassificerede laboratorier til genteknologisk arbejde på KU’s August Krogh Institut, ombygget laboratorier til forskning i human ernæring for KU Science, totalrenoveret laboratoriefaciliteter til farmakologisk arbejde for Biologisk Institut og opført forskningslaboratorier på Institut for Idræt og Ernæring.

Et nyt vartegn
Mærsk Tårnet blev hurtigt et af Københavns nye vartegn, da den markante udvidelse af Panum Instituttet på Blegdamsvej stod færdig i slutningen af 2016 og tilførte Københavns Universitet Sundhedsvidenskabelige fakultet i alt 43.000 helt nye kvm til undervisning, auditorier, kontorer og forskningsla...
boratorier. På det tidspunkt udførte Juul & Nielsen kompletteringsentreprisen. I dag, ca. 3 år senere, er Juul & Nielsen tilbage i Mærsk Tårnet, i fuld gang med en brugertilpasning af laboratoriefaciliteterne til virksomheder, der lejer sig ind på de omkring 10.000 kvm, der udgør bygningens laboratorieareal.

Detaljen betyder alt
”Et godt eksempel på, hvor mange detaljer, man skal tage hensyn til i laboratoriebyggeri er netop de automatiserede døre: Når du ændrer noget i én af de funktioner, der har indflydelse på, om en laboratoriedør åbner og lukker forsvarligt – og på det tidspunkt, hvor den skal – kan det have indflydelse på alle de efterfølgende funktioner. Derfor er det nødvendigt at drøfte de konsekvenser, f.eks. en ændring vil få, med dem der har detail ekspertisen og sikre at tingene fungerer helt ud i sidste led, i det her tilfælde låsesmeden –og vigtigst af alt –brugerne”, siger Martin van der Watt

En bygning i drift kræver tæt daglig dialog medbygherre og brugere
Dialog er i det hele taget et væsentligt redskab i Martins hverdag på Panum:

”Vi arbejder jo side om side med fuldt funktionelle områder, som vi skal tage maksimalt hensyn til. Dét kræver dialog og koordinering. Det gælder særligt i forhold til de arbejder, som medfører støj og støv eller som griber ind i bygningens daglige, tekniske funktioner. Derfor detailkoordinerer vi med bygherres byggeleder, som varetager kontakten til brugerne i bygningen, så vi sikrer, at laboratorier og kontorer omkring os, fungerer med færrest mulige gener. Det betyder blandt andet, at vi udfører de mest belastende arbejder om natten og i perioder, hvor der er færre mennesker i bygningen”.

Artboard 1 1/4

Artboard 1 2/4

Artboard 1 3/4

Artboard 1 4/4