Kollegie med stil

P. Carl Petersens kollegium ligger i herskabelige omgivelser med udsigt over Øresund. Kollegiet rummede 29 boliger, der blev udvidet med tre nye boliger i forbindelse med renoveringen. Kollegiet består af tre bygninger; et hovedhus opført i 1899, en gartnerbolig opført i 1913 og en garage, der hidtil er blevet benyttet til cykelparkering.

Fakta

Adresse


Strandvejen 263, Charlottenlund

Bygherre


Fonden P. Carl Petersens Kollegium

Hovedentreprenør


Juul & Nielsen A/S

Arkitekt


Holm & Grut A/S

Ingeniør


D&N Rådgivende Ingeniører

Udførselsperiode


2015 - 2016

Byggesum


6.4 mio. kr.

Ombygning af gartnerboligen og garagen

Hovedhuset er tidligere blevet gennemgribende renoveret og nu var tiden kommet til at få istandsat Gartnerboligen og indrettet den tidligere garage til nye boliger.

Gartnerboligen var indrettet med 5 værelser, som efter ombygningen af gartnerboligen og garagen blev udvidet med 3 værelser, dvs. i alt 8 boligenheder fordelt på de to bygninger.

Arbejderne i gartnerboligen omfattede indvendig renovering af overflader, etablering af nyt fælleskøkken i kælderen, ny indvendig kældertrappe samt nye toilet- og baderum.

Artboard 1 1/6

Artboard 1 2/6

Artboard 1 3/6

Artboard 1 4/6

Artboard 1 5/6

Artboard 1 6/6

De gamle detaljer bevares

Garagen og den tilknyttede mellembygning blev ombygget til to studielejligheder med bad, køkken og hems. Mange steder i de nye boliger ses detaljer fra bygningernes tidligere liv. De nye lejligheder er med skæve vinkler og renoveret/ombygget med respekt for bygningen og dens tidligere rumdeling.

Der blev etableret nyt terrændæk i garagen og i gartnerboligen i forbindelse med udgravning og etablering af fælleskøkken i kælderen. Gartnerboligens vvs- og el-tekniske anlæg renoveres/udskiftes, mens der i garagen kom helt ny vvs og el. Der etableredes som ny varmekilde, nyt jordvarmeanlæg med jordslanger.

Udvendige arbejder omfattede nyt tag på garage og mellembygning, pudsning og maling af facader, istandsættelse af eksisterende facadevinduer, udskiftning af tagvinduer, opførelse af nye cykelskure, samt mindre landskabs- og belægningsarbejder.