Tidlig involvering
HELLEBRO
Hellebro er et værested for unge hjemløse med herberg, værested og udslusningsboliger. Målgruppen er unge mellem 18-29 år der er boligløse og har lettere sociale problemstillinger. I Januar 2019 overtog foreningen Mosedalvej 15 og påbegyndte i løbet af 2019 ombygningerne af flere af etagerne. Juul & Nielsen har stået for indretningen af seks udslusningsboliger med plads til 12 unge.
Fakta
Adresse
Mosedalvej 15, Valby
Bygherre
Ejendomsselskabet Hellebro
Hovedentreprenør
Juul & Nielsen A/S
Arkitekt
Henning Larsen Architects
Udførselsperiode
2019 - 2020
Byggesum
9.5 mio. kr.
NYT TAGVÆRK OG KVISTE
I forbindelse med indretningen af de seks lejligheder i tagetagen blev tagkonstruktionen renoveret, der blev bl.a. opsat 9 nye kviste. I den forbindelse blev teglsten nedtaget for genanvending og eksisterende kviste og tagvinduer blev fjernet. De eksisterende spær blev bibeholdt. Taget fik ny hældning mod gården. Taget er efterfølgende blevet isoleret.
INDRETNING AF SEKS LEJLIGHEDER
Alle eksisterende skillevægge blev nedrevet og nye opsat. I alt blev der indrettet 6 to-værelses lejligheder med eget køkken og bad. I alle lejligheder er der fritlagte bjælker, der giver de moderne indrettede boliger et rustikt look.
Alle lejligheder har adgang til en terrasse og de store vinduer i stuen giver et godt lysindfald. Gulvene er udført i hvidolieret ege lamelplanker og de seks køkkener og samtlige garderobeskabe er HTH NF-Tendens i hvid.
EJENDOM I DRIFT
Foreningen Hellebro var inden opstarten af renoveringen af tagetagen flyttet ind på adressen på etagerne nedenunder. Der er en blanding af herberg med 29 værelser, værested og kontorhotel med 25 arbejdspladser, som der er taget hensyn til under ombygningen. Gennem tæt dialog og en kompetent byggeledelse blev det en vellykket ombygning. Både bygherre og brugere er meget tilfredse både med processen og det endelige resultat.