Ombygning til erhvervslejemål

I den lysegule bygning på Kultorvet, hvor der førhen lå en Jensens Bøfhus renoverede vi lokalerne og ombygget dem til erhvervslejemål.

Fakta

Adresse


Kultorvet 13B og 15, Kbk. K

Hovedentreprenør


Juul & Nielsen A/S

Arkitekt


Trio Arkitekter A/S

Ingeniør


Orbicon A/S

Udførselsperiode


2012

Byggesum


7.9 mio. kr.

Areal


729 kvm

6 etagers trappetårn

De øverste etager blev udlagt til kontorer, mens der i grundplan blev indrettet butik. Der blev under renoveringen taget hensyn til at bygningerne er fra 1816 og bevaringsværdige i klasse 3. Lokalerne er derfor nænsomt renoveret, hvilket de hvidmalede bjælkelofter og de fritstående stolper vidner om.

Da vi i forbindelse med ombygningen fjernede en bagtrappe blev der installeret sprinkleranlæg på fortrappen for at møde de skærpede brandkrav.

Bygningerne i området ligger tæt og i forbindelse med renoveringen opførte vi et nyt trappetårn i 6 etager i 3. baggård. Tårnet blev opført oppefra og ned! Trappen blev opført på én arbejdsdag og er en ståltrappe.

Artboard 1 1/4

Artboard 1 2/4

Artboard 1 3/4

Artboard 1 4/4

Ny belægning på Kultorvet gav udfordringer

Kultorvet havde netop fået en hel ny belægning, hvilket stillede øgede krav til byggeprocessen, idet den eneste mulighed for tilkørsel af materiel var via Kultorvet. Den nye belægning kunne ikke tåle trykbelastningen fra store lastvogne og alt materiel blev derfor kørt ind med mindre vogne eller håndbåret.

Da en del af erhvervslejemålene har adgang fra gården renoverede hele gårdmiljøet, der blev lagt ny asfalt ud og opført ny afskærmning til affaldscontainerne.