Bevarings-værdige bygninger

De bygninger, der udgør Gladsaxe Skole er bevaringsværdige og opført i 1950’erne efter projekt af Gert Edstrand og Eva & Nils Koppel. Gladsaxe Kommune kunne i 2016 konstatere, at der mange steder forekom skimmelvækst i loftsopbygningerne.

Fakta

Adresse


Gladsaxe Møllevej 127, Søborg

Bygherre


Gladsaxe Kommune

Hovedentreprenør


Juul & Nielsen A/S

Arkitekt


Bertelsen & Scheving A/S

Ingeniør


Jørgen Nielsen Rådg. Ing. A/S

Udførselsperiode


2018 - 2019

Byggesum


26.4 mio. kr.

Areal


6000 kvm

6000 KVM NYT TAG OG 4000 KVM NYE LOFTER

I projektet gennemførtes en total udskiftning af alle lofter, hvor der var konstateret skimmelsvamp eller hvor der var en potentiel risiko for at den kunne udvikles. Vi ændrede tagopbygningen, så dugpunktet flyttedes, det minimerede risikoen for fremtidige forekomster af skimmelsvamp. Alt i alt blev der udskiftet 6.000 kvm meter tag og omkring 4.000 kvadratmeter lofter.

Udover skimmelsvamp var der konstateret bly i inddækningerne og PCB i pladelofterne i mindre omfang.

Genbrug af tagsten

Tagstenene fra Fløj E og F blev nedtaget og genbrugt på klassefløjene A-D. Dvs. de med forsigtighed blev nedtaget og sorteret. Alle ødelagte tagsten og tagsten, der har været i berøring med blyinddækninger kasseredes. Resten blev genanvendt.

Artboard 1 1/4

Artboard 1 2/4

Artboard 1 3/4

Artboard 1 4/4

En skole i drift

Skolen var i drift under renoveringen og der er derfor planlagt en dynamisk indretning af byggepladsen, der tog hensyn til både byggesagens fremdrift og skolens midlertidige drift. Da der i hele renoveringsperioden skulle være adgang til sports– og svømmehal via gårdarealer i tæt forbindelse med byggepladsen etableredes en sluse med tilhørende slusevagt og begrænsninger i adgangstid for materialetransporter (før 8.00 og efter 14.00), der sikrede at der i løbet af skoledagen var fri adgang for elever og lærere.