OPEN AIR BIOGRAF PÅ TOPPEN AF KØBENHAVN
Det Danske Filminstitut etablerer en filmtematiseret Rooftop på taget af Cinematekets fem etagers høje bygning, der ligger med udsigt ud over Kongens Have og Rosenborg Slot og flere af Københavns vartegn.
Planen er at en række filmiske installationer, en open air biograf i forening med grønne oaser og en café skal give en helt ny oplevelse for både byens borgere og turister.
Designet tager afsæt i den gamle bygnings materialepalette. F.eks. Er stålkonstruktionen på taget udformet med afsæt i den karakteristiske gangbro over Vognmagergade. Stålstrukturen gør det i øvrigt muligt at overdække open air biografen på dage, hvor det danske klima ikke arter sig, så publikum kan sidde beskyttet.
Inden der kan opføres træterrasser, bygninger og installationer er der en række forberedende arbejder, der skal udføres. Således skal den bærende konstruktion forstærkes, etageadskillelsen mellem etage 04 og fremtidige Rooftop skal brandsikres.
Fakta
Adresse
Gothersgade 55, København K
Bygherre
Ejendomsselskabet Gothersgade 55 Aps
Hovedentreprenør
Juul & Nielsen A/S
Arkitekt
Rambøll Arkitektur A/S
Ingeniør
Rambøll A/S
Udførselsperiode
2020 - 2022
Byggesum
42.1 mio. kr.
Areal
1.500 kvm