Udvidelse af Daginstitutionen Sundpark

Institutionen Sundpark blev udbygget med 4 børnehavegrupper til i alt 88 børn. Den nye bygning i 2 etager blev sammenbygget med eksisterende 1 etages bygning, så der opstod bedst mulig sammenhæng.

Fakta

Adresse


Strandlodsvej 73, 2300 Kbh. S

Bygherre


Københavns Kommune

Hovedentreprenør


Juul & Nielsen A/S

Arkitekt


Rubow Arkitekter A/S

Ingeniør


DOMINIA

Udførselsperiode


2016 - 2018

Byggesum


24.8 mio. kr.

Areal


800 kvm

VIDEREFØRELSE AF ARKITEKTUREN

Placeringen, udformningen og arkitekturen af den nye bygning på 800 kvm skabte et godt samspil med den eksisterende bygning og de omkringliggende arealer. Herudover blev der foretaget en ombygning af eksisterende bygning, etableret ny liggehal på 33 m2, samt ombygget og nybygget skure.

I den nye tilbygning, der rummer plads til 88 børn er der nye grupperum og et stillerum med dertilhørende puslerum og depotrum. I tilbygning er der yderligere tørrerum, rengørings- og vaskerum, lederkontor, 2 samtalerum og personalerum og personaletoilet. Tilbygningen indeholder også et opvarmet ude-toilet, kun med adgang udefra.

Mellem de nye grupperum og nuværende bygning, blev etableret ny hovedindgang og nyt fællesrum i 2 etager. Trapper fra fællesrum og fra grupperum gav gode adgangsforhold til legepladsen.

Det eksisterende køkken blev ombygget og udvidet til et helt nyt produktionskøkken på 74 m2. Der blev etableret et pædagogisk køkken med en åbning og arbejdsbord mellem køkken og eksisterende fællesrum.

Hele det store udeareal omkring bygningen blev generelt ændret og forbedret med en helt ny legeplads ved den nye tilbygning.

BYGGEPROCES

Byggeriet foregik imens institutionen var i drift, der blev derfor stillet store krav til Juul & Nielsens styring af sagen og koordinering med byggeledelse og institutionens leder. Det var vigtigt at tidsplanen for byggeriets faser blev overholdt af hensyn til personalets, børnenes og forældrenes hverdag.