Hvordan får man en regnbue til at svæve?
I 2004 stod Aarhus nye kunstmuseum ARoS færdigt. Museet er bygget med Dantes guddommelige komedie som inspirationskilde, og allerede dengang var det planen, at der på taget skulle opføres en skulpturpark. Olafur Eliassons verdensberømte svævende regnbue vandt konkurrencen om dén opgave. Og vi fik opgaven med at få det til at ske.
Fakta
Adresse
Aros Allé 2, Aarhus
Bygherre
Aarhus Kommune, Kultur og Borgerservice
Arkitekt
Schmidt, Hammer og Lassen. Aarhus
Udførselsperiode
2009 - 2011
Byggesum
137 mio. kr.
Jamen selv tak da, Olafur Eliasson
Juul & Nielsen har stået for apteringsentreprisen og bl.a. udført arbejdet med at lægge gulve og opsætte lofter i selve regnbuen. Herudover har vi lagt 1600 kvm træterrasse i FSC-certificeret Yellow Balau. Vi har samtidig etableret elevator-og trappetårn til terrassen og været med til at forstærke bygningen. Forstærkningsarbejdet er sket på alle etager fra kælder til tag. Bygningen er forstærket med stålkonstruktioner som Juul & Nielsen har medvirket til at bygge ind og efterfølgende brandsikret. Fra walkwayen i regnbuen kan man se størstedelen af Aarhus, og lyset indefra gør, at man om aftenen kan se den mange kilometer væk.
- Regnbuen vejer omkring 380 ton og har krævet ekstra forstærkning af kunstmuseet
- Der er brugt 116 farvede glaspartier til regnbuen
- Glaspartierne bærer tagkonstruktionen, så taget virker svævende
- Regnbuen måler 52 meter i diameter, og har en walkway på 150 meter
- Tagterrassen måler ligeledes 52 x 52 meter og er udført i FSC-certificeret Yellow Balau