RESTAURANT KOHALEN
BEVARINGSVÆRDIG RESTAURANT FRA 1907 RENOVERES
Restaurant Kohalen er en af de ældste restauranter i Aarhus og er beliggende i Aarhus Havn. Bygningen er bevaringsværdig i Save 3 på arkitektonisk værdi og 2 på Kulturhistorisk værdi og planen er at bygningen skal bringes tilbage til sit oprindelige udtryk. Gennem årene har adskillige renoveringer nemlig været udført og ikke altid med lige stort held. Hverken håndværksmæssigt eller rent æstetisk. Det skal der nu rettes op på.
Fakta
Adresse
Jægergårdsgade 164A, Aarhus
Bygherre
Aarhus Kommune
Fagentreprenør
Juul & Nielsen Vest A/S
Arkitekt
C. F. Møller
Udførselsperiode
2021 - 2022
Byggesum
2 mio. kr.
I DRIFT UNDER RENOVERINGEN
Der har allerede fra byggestart været et tæt samarbejde med restaurantens ledelse for at sikre at renoveringen er foregået med stor hensyntagen til gæster og personale. Derfor er arbejderne udført i flere etaper, så restauranten har kunne opretholde serveringen af god dansk mad og en bøfsandwich, der i 2018 blev kåret som årets bøfsandwich.
TØMRERENTREPRISEN
Vi har udført følgende opgaver på byggesagen: Udskiftning af tagdækning samt døre og vinduer. De nye vinduer er i gammel stil med kittede false og koblede rammer. Desuden har vi renoveret den fine gamle udestue på 1. sal, der har fået nye plankegulve, er blevet isoleret og fået efterset al træværket.
Juul & Nielsen har været med til at få bragt skifertaget tilbage, som det så ud i 1909, hvor 1. og 2. sal blev opført. Der er blevet opsat nye tagvinduer, der er beregnet til fredede bygninger og de to kviste, der skæmmede bygningen er blevet fjernet for at skabe en mere enkel og skulpturel bygning. Samtidig er de to skorstene, der blev fjernet i 1998, blevet genopført og anvendes nu til ventilation for restauranten.