Lønstrupgård - en attraktiv bebyggelse i Vanløse
Boligafdelingen Lønstrupgård blev bygget i perioden 1970-72. Lønstrupgård er en attraktiv bebyggelse i Vanløse tæt beliggende på Damhusengen og Damhussøen.
De 1100 beboere i bebyggelsen er meget aktive og derfor har det længe været et stort ønske at få bygget et beboerhus.
Fakta
Adresse
Klitmøllervej, Vanløse
Bygherre
Boligselskabet KSB
Hovedentreprenør
Juul & Nielsen A/S
Arkitekt
Tegnestuen Møllen ApS
Ingeniør
Orbicon A/S
Udførselsperiode
2008 - 2009
Byggesum
18 mio. kr.
Beboerhuset
Det har længe været en drøm for beboerne at få et fælles beboerhus, det lykkedes endelig i 2009. Beboerhuset er opført lige udenfor bebyggelsen og er på ca. 250 kvm. Et stort, rummeligt og lyst fællesrum danner nu rammen om en lang række aktiviteter for beboerne. Et stort og velindrettet køkken giver mulighed for at lave mad og der hører også et par mindre mødelokaler til huset.
Sammenlægning af boliger
Sammenlægning af ungdomshyblerne med eksisterende lejemål gav en del udfordringer, da risikoen for både støv og støj var betydelig. Der skulle gennembrydes en del mure for at indlemme de små lejligheder på omkring 30 kvm i de eksisterende lejemål.
Beboerne blev ikke genhuset under ombygningen, så de måtte i en periode sameksistere med håndværkerne. Der var heldigvis en god dialog mellem håndværkerne og beboerne, så ombygningen forløb gnidningsløst og der blev gjort meget ud af at varsle alle beboere i området om støj og andre gener undervejs i forløbet.
Støvproblemerne blev løst ved at opsætte støvvægge i beboernes lejligheder indtil gennembrydning af murene, etablering af nye gulvovergange og overfladebehandlingen af væggene var færdige.