Overdækning af friluftsbad

Efter næsten 40 år som friluftsbad har Hjortespringbadet i Herlev fået en permanent indpakning. Det gamle 50-meter bassin er blevet indrammet af en let glasboks. De store glaspartier giver en følelse af at man stadig er udendørs. En betonkerne bærer tagkonstruktionen.

Fakta

Adresse


Skinderskovvej, Herlev

Bygherre


Herlev Kommune

Fagentreprenør


Juul & Nielsen A/S

Arkitekt


Friis & Moltke A/S

Ingeniør


Carl Bro A/S

Udførselsperiode


2009

Byggesum


4.7 mio. kr.

Nedhængte lofter og akustikplader

Da 50 meter bassinet kun skulle renoveres med ny folie og ikke kunne tåle trykbelastning fra et stillads stillede det nogle særlige krav til det stillads, der skulle til for at de nedhængte lofter over bassinet kunne monteres.

Løsningen blev et rullestillads monteret i et skinnesystem, så det kan flyttes på langs ad bassinet i takt med at skinnesystem og loftsplader bliver monteret, hvilket udførtes i to tempi.

Udover de nedhængte lofter har Juul & Nielsen opsat de turkis akustikplader og de mange trælister udført i specielt olieholdig egetræ. Pladerne kræver minimalt vedligehold og er samtidig med, at de forbedrer akustikken i det store lokale, en æstetisk flot løsning.

Akustikpladerne er af typen Focus A, de er monteret i et skinnesystem, der er udviklet til rum, som kræver større modstand over for korrosion. Pladerne er monteret i et synligt skinnesystem i loftet.

Klorholdigt miljø

Der stilles specielle krav til brug af materialer i klorholdige miljøer, idet specielt stål korroderer når det udsættes for klorholdige gasser. Derfor er der overalt i byggeriet anvendt C klasse 5 skruer for at sikre en så lang holdbarhed som muligt.

Artboard 1 1/7

Artboard 1 2/7

Artboard 1 3/7

Artboard 1 4/7

Artboard 1 5/7

Artboard 1 6/7

Artboard 1 7/7