Når pladsen bliver for trang

44 ældreboliger i KgS. Lyngby levede ikke op til nutidens krav om størrelse og tilgængelighed og samtidig var de efter nutidens normer for dårligt isoleret.

Fakta

Adresse


Caroline Amalievej 118

Bygherre


Lyngby-Taarbæk Kommune

Hovedentreprenør


Juul & Nielsen A/S

Arkitekt


Lyngby-Taarbæk Kommune

Ingeniør


Leif Ørtoft A/S

Udførselsperiode


2011 - 2013

Byggesum


44.2 mio. kr.

Energioptimering og arealudvidelse

Lyngby-Taarbæk kommune er klimakommune, så derfor blev der helt naturligt indtænkt energioptimering i projektet i forbindelse med renoveringen. Her kunne man oven i købet se muligheden for både at udvide pladsen i lejlighederne, og samtidig skabe bedre isolerede boliger.

Byggeriet er fra 60’erne og køkken og badeværelserne var ret små og trange, hvilket gjorde det vanskeligt for kørestols- og rollator-brugere at komme omkring i rummene. Med inddragelse af svalegangen blev rummene større, lysere og mere tilgængelige. I forbindelse med ombygningen af ældreboligerne øgedes isoleringen, og vinduer og døre blev udskiftet.

Artboard 1 1/9

Artboard 1 2/9

Artboard 1 3/9

Artboard 1 4/9

Artboard 1 5/9

Artboard 1 6/9

Artboard 1 7/9

Artboard 1 8/9

Artboard 1 9/9

Lavere varmeudgifter

Udover det miljømæssige hensyn vil den øgede isolering også blive en økonomisk gevinst for lejerne. Helt konkret vil det medføre, at varmeudgifterne vil ændre sig fra cirka 800 kr. om måneden til mellem 150 og 200 kr. om måneden.

Beboerne i hver enkelt etape blev genhuset inden opstart, men der skulle fortsat tages hensyn til de beboere, der stadig boede i de nærliggende blokke. De fleste er dårligt gående og derfor var det vigtigt at adgangsvejene blev holdt ryddet.