AAB Afd. 103 Vognmands-marken

KONSORTIUM RENOVEREDE 306 BOLIGER SAMT FRIAREALER
Vognmandsmarken ligger på Østerbro omkranset af både boligblokke, grønne arealer og lettere erhverv. Der er ikke langt til offentlig transport og Lyngby motorvejen.

Bebyggelsen består af 11 husblokke opført som etagebebyggelse i 5 plan i årene 1979-1981. Der er et samlet boligareal på omkring 25.600 kvm. og et friareal på 21.500 kvm.

Juul & Nielsen A/S og Barslund A/S vandt som konsortium renoveringen af AAB Afdeling 103. Juul & Nielsen stod for den indvendige renovering, mens Barslund tog sig af det udvendige arbejde.

Fakta

Adresse


Vognmandsmarken 1-65

Bygherre


AAB, Byggeri

Hovedentreprenør


Juul & Nielsen og Barslund I/S

Arkitekt


JJW Arkitekter A/S

Udførselsperiode


2016 - 2017

TOTALRENOVERING AF BADEVÆRELSER

Juul & Nielsen skulle primært miljøsanere og totalrenovere 306 badeværelser, forebygge vandindtrængning fra altaner og etablerede nye franske altaner på nordfacaderne. Alle boliger var beboet mens renoveringen stod på. Der blev derfor blive etableret midlertidige mobile bade-og toiletfaciliteter til de berørte beboere.

Barslund stod for friarealerne, hvor gårdrummene fik et tiltrængt ansigtsløft. Der blev arbejdet med bæredygtige helhedsløsninger.

PCB OG BLY HØRER IKKE TIL I ET HJEM

Der blev i forbindelse med renoveringen konstateret både PCB og bly i baderummene, der skulle derfor forud for totalrenoveringen miljøsaneres, således at de nyrenoverede baderum ikke indeholder giftige stoffer.

BEBOET UNDER RENOVERINGEN

Det kan være et stort indgreb for beboerne at håndværkere skal have adgang til deres lejlighed og derfor var der allerede fra byggesagens start fokus på beboerkommunikation og beboerhåndtering. AAB har ansat en beboerkoordinator, som i tæt samarbejde med konsortiets byggeledelse sikrede at beboerne bliver holdt informeret om byggesagens fremdrift.