JUUL&NIELSEN

Skovlyskolen 1. etape

RENOVERING AF SKOLE I DRIFT
Skovlyskolen ligger i Paradiskvarteret i Holte tæt på naturskønne områder. Den er opført i 1968-70 af arkitekterne Knud Munk og Haldor Gunnløgsson og er bevaringsværdig i kategori 3. Det er en velfungerende to-sporet skole, der desværre gennem årene er blevet nedslidt og derfor trænger til en større renovering.

Fase 1 (denne totalentreprise) består primært af renovering af hovedgang samt en række forbedringer af f.eks. vinduer, lofter og efterisolering af tage.

Vores opgave bliver blandt andet at udskifte 61ovenlys i hovedbygningen samt tre rytterlys i Granly og derudover skal der isættes 54 vinduer i Vandrehallen. Derudover skal en lang række lofter i sidebygningerne, vandrehal og i rummene langs med hallen nedtages et for et og der inspiceres for skimmelsvamp og råd inden der ekstraisoleres og opsættes nye lofter.

SKOLE I DRIFT
Under hele renoveringen vil skolen være i drift og det stiller naturligvis krav til en godt afskærmet byggeplads og sikre adgangsveje for elever og lærere.

ASBEST OG PCB SANERING
Der er konstateret PCB og asbest flere steder i skolens bygninger og der foretages derfor miljøsanering i forbindelse med nedrivningen. Dette arbejde foretages i skolens sommerferie, da det både sikkerhedsmæssigt og støjmæssigt vil være en stor fordel.

SAMARBEJDE OG KOORDINERING MED ANDRE ENTREPRISER
På Skovlyskolen er der andre store ombygningsprojekter i gang. Der anlægges nye kloakker og udearealerne får et løft. Dette arbejde indebærer at hele skolegården er gravet op. Det giver nogle logistiske udfordringer i forhold til Juul & Nielsens arbejder på stedet og der bruges derfor en del ressourcer på at få koordineret adgangen til de forskellige områder af skolen.

FAKTA

Adresse: Borgm. Schneiders Vej 40, Holte

Totalentreprenør: Juul & Nielsen A/S

Arkitekt: Holm & Grut A/S

Bygherres totalrådgiver: Rubow Arkitekter A/S

Bygherres rådgivende Ingeniør: Torkil Laursen A/S

Bygherre: Rudersdal Kommune

Udførselsperiode: 2018

Byggesum: 22,8 mio. kr.

 

Gerbrandskolen

3 etagers nybygning samt ombygning af faglokaler giver en mere overskuelig inddeling og sammenhængende struktur
Juul & Nielsen, Glostrup
Erhvervsvej 15
2600 Glostrup

Tel:   +45 43 42 13 11
Fax:   +45 43 42 13 12
Email:   info@juul-nielsen.dk
Juul & Nielsen, Århus
Mølbakvej 13
8520 Lystrup

Tel:   +45 86 21 10 33
Fax:   +45 86 21 09 33
Email:   info@juul-nielsen.dk