JUUL&NIELSEN

Renovering i indre by: Det handler om at være firkantet og tillidsfuld

I Juul & Nielsen har vi gennem tre årtier udført renoveringsopgaver i tæt bymæssig bebyggelse. Vi har restaureret Københavns Rådhus, indrettet forvaltninger i Nyropsgade for Københavns kommune, ombygget erhvervslejemål på Kultorvet og Klarlund Corner i Østergade på Strøget, miljøsaneret og energirenoveret skoler og byfornyet et utal af etageejendomme i brokvartererne. Denne type af sager er ofte komplekse, fordi vi har begrænset plads, vanskelige adgangsforhold og er omgivet af beboede ejendomme og trafikerede strøg. Hvordan kan man som bygherre – på denne type af sager – være sikker på, at økonomien holder, at håndværket er i orden og at byggeriet er færdigt indenfor den afsatte tid?

I Ryesgade 25 på Østerbro i København ligger en 5 etages rødstensejendom fra 1906. Den første DGNB certificerede beboelsesejendom i Danmark. Den er smukt renoveret og udvidet med 7 helt nye tagboliger i 2 plan, så bygningen nu omfatter 7 brugbare etager. Her har Drost Fonden sammen med Krydsrum Arkitekter og Juul & Nielsen som storentreprenør skabt 55 boliger med godt indeklima og lavt energiforbrug i en historisk kvalitetsejendom, hvor de originale detaljer og materialer er bibeholdt. Det har været en gennemgribende renovering med indvendig isolering, ny stuk, behovsstyret ventilation, altaner, nye køkkener og nye badeværelser.

Jeg har sat Kaj Madsen, projektleder i Juul og Nielsen stævne. Kaj er manden der har gennemført renoveringen Ryesgade 25. Han uddannet tømrer, har 40 års erfaring med byggeri, og er firmaets Grand Old Man inden for renovering.

Kaj, hvordan kan jeg som bygherre stole på, at sådan en renovering i indre by ikke løber af sporet?
Det kan du heller ikke, smiler Kaj Madsen, og forklarer, at det handler om flere forskellige ting: Du bliver nødt til at forberede dit arbejde ned i detaljen og planlægge, hvordan rækkefølgen af arbejderne forløber mest hensigtsmæssigt, så vi udnytter tiden bedst muligt. Og så er samarbejdet med bygherres byggeledelse vigtigt. Man skal kunne snakke sammen om tingene. Det gjorde vi på Ryesgade 25. Vi drøftede løsningerne, når vi stod overfor en problemstilling. For det vil du jo altid løbe ind i, når du tager fat på en bygning af ældre dato. Vi vil som entreprenør altid foreslå en eller flere løsninger, og her er det vigtigt, at bygherre er klar til at træffe beslutninger og kan handle hurtigt.

… for man kan alligevel aldrig planlægge sig ud af alt?
 Nej – men hvis du har forberedt dig ordentligt og kender projektet, så er der ikke så meget, der kan komme bag på dig, så kan du improvisere. Når jeg forbereder projektet, tager jeg tilbudslisten og lægger den ind i min tidsplan. Det er vigtigt ikke at overse detaljen – for en detalje, du ikke har styr på, kan få indflydelse på hele projektet.

 Kan du give et eksempel?
Du skal have styr på dine løsninger, dine leverancer og dine underentreprenører. Og det her er ment ret firkantet. Du skal have styr på ALT. Og det skal være skriftligt bekræftet. Hvis jeg f.eks. kan se, at en blikkenslager skal levere en løsning, som ikke er en rutineløsning, tager jeg en snak med ham. Vi finder ud af, hvordan vi løser opgaven, og hvor lang tid det må tage. Hvis der skal forberedes for installationer, skal vi aftale det med mureren eller tømreren, og vi skal være helt enige om udførelsesrækkefølgen. Alt det ryger ind i tidsplanen, og så justerer vi løbende i forhold til de faktiske forhold.

Det lyder som om man skal være både firkantet og tillidsfuld?
Hvis du vil have, må du også give! Hvis du ikke viser dine samarbejdspartnere tillid eller hele tiden sidder på nakken af dine underentreprenører, mister du grebet om sagen. Samtidigt skal du være præcis: Hvis jeg giver dig to dage ekstra, kan du så have arbejdet færdigt om fire? Og så skal du bare lade dem gøre arbejdet, indtil de fire dage er gået.

Holdt tidsplanen for Ryesgade?
 Både vi og bygherre vidste, at det her ville blive en kompleks sag, og derfor var hverken tidsplan eller budget låst. Fordi vi havde den tillid til hinanden, som vi havde, kunne vi åbent drøfte de enkelte løsninger og deres konsekvenser for tid og økonomi og prioritere dem i forhold til det overordnede budget, så vi ”filede tingene til”. Vi løste tingene ved at snakke sammen og fandt de rigtige løsninger sammen – også selvom det tog længere tid end først planlagt, og selvom vi måtte ændre budgettet undervejs.  

Se fotograf Dorthe Kroghs billeder fra Ryesgade 25 på:
http://krydsrum.dk/projekter/ryesgade-25/

Tekst: Ida Byager Schjærff