JUUL&NIELSEN

Ballerup Rådhus

FRA NEDSLIDT OG KEDELIG TIL LIVLIG OG SPRÆLSK
Det oprindelig rådhus var en bygning fra 70’erne, hvor der var dårligt indeklima, installationerne nedslidte og lokaler bar præg af mange års brug.

Ombygningen var en totalrenovering og derudover blev den store gård inddækket til et atrium.

KOMPLETTERINGSENTREPRISE
Juul & Nielsen stod for kompletteringsentreprisen som var særdeles omfattende. I tre år tilbragte en række af vore dygtige medarbejdere deres arbejdstid med at opbygge lofter, vægge og gulvbelægning i kvalitetsmaterialer.

GLASVÆGGE OG GULVBELÆGNING
Der er i stor udstrækning opsat glasvægge som rumdelere. Det giver et åbent kontormiljø, der samtidigt er funktionsopdelt. Samtidig kan funktionsopdelingen aflæses i gulvbelægningen, idet der i arbejdsområderne er tekstile belægninger, mens der i gangarealer og på trapper og repos’er er lagt massive egetræsgulve.

ATRIUM MED AMFITEATER
Den tidligere gårdhave blev overdækket og forvandlet til et attraktivt og centralt torv. I tilknytning hertil ligger et amfiteater, der med sit smukke parketgulv klæder det rustikke klinkegulv på torvet.

ET RÅDHUS I DRIFT
Under hele den lange byggeperiode forblev rådhuset i drift. Det var en vanskelig proces, hvor medarbejderne på rådhuset i perioder måtte leve en nomadetilværelse, efterhånden som byggeriet skred fremad. Men der var under hele byggesagen en god dialog mellem bygherre og ikke mindst de 350 brugere samt de fire involverede storentreprenører.

 

FAKTA

Adresse:
Hold-an vej 7, Ballerup

Storentreprenør:
Juul & Nielsen A/S

Arkitekt:
Nobel Arkitekter

Rådgivende Ingeniør:
EKJ Rådgivende Ingeniører

Bygherre:
Ballerup Kommune

Udførselsperiode:
2009 - 2011

Byggesum:
37,5 mio. kr.

Hans Nansens Gård

Sammenlægning af to forvaltninger

Mens ejendommen blev renoveret flyttede den ene forvaltning ind. Det krævede en stram styring af byggeprocessen-
Juul & Nielsen, Glostrup
Erhvervsvej 15
2600 Glostrup

Tel:   +45 43 42 13 11
Fax:   +45 43 42 13 12
Email:   info@juul-nielsen.dk
Juul & Nielsen, Århus
Mølbakvej 13
8520 Lystrup

Tel:   +45 86 21 10 33
Fax:   +45 86 21 09 33
Email:   info@juul-nielsen.dk